Misty

Vi havde egentlg besluttet - at vi ikke skulle have hund igen - fordi jeg ikke arbejdede hjemme mere - meeen - det var svært for yngstesønnen - at der ikke skulle være en afløser for Rynkehunden - der efterhånden var blevet en gammel tøs - da jeg altid kun har villet have hunner - var det ikke nemt at finde en - endelig fandt vi et sted - vi blev enige om - at se på hvalpe - og hvem ser på hvalpe uden at have en med hjem - ældstesønnen kørte - vi så hvalpene og der var kun en hun hvalp - så selvfølgelig skulle hun med hjem - yngstesønnen valgte navn - og det blev Misty - vi sagde forkert utallige gange - men til sidst sad navnet fast -

hun var en bissetøs - bed lidt i bordben - og ville bestemt ikke sove i sin kasse - belært fra vores andre hunde - var det bedste sovested en papkasse - med puder og noget at bide i - så længe de var små - men nej - nej ikke Misty - selvom jeg sad ved siden af hende - og sagde at nu var det sovetid - så gik der to minutter - så var hun oppe og sidde igen - hun skulle ikke gå glip af noget - hun pep og lavdede larm - og hvis vi ikke tog hende op - så fandt hun ud af - at hvis hun lænede sig lidt op af kassen - og rejste sig - og poteren op på kanten - så væltede kassen - hurra så var man ude -

min mand og jeg skulle en tur til Jylland - på et kroophold - så yngstesønnen skulle passe bissetøsen Misty alene - meeen det var noget af en opgave - han blev træt - fik ikke sin nattesøvn - så han spurgte ældstesønnen om hjælp - til en pasning for en nat - meeen det syntes Misty bare var en ny udfordring - der skulle udforskes - så han fik heller ikke meget søvn - min mand og jeg - havde egentlig tænkt - at tage en tur - til Tyskland - inden vi kom hjem - men det var bestemt ikke en god ide - vi var savnet hjemme - til pasning af Misty hundehvalp -

når Misty skulle med yngstesønnen ud og køre en tur - skulle hun være i sin papkasse - men nej - så hoppede hun bare ud af kassen - og om på forsædet - det var noget af en prøvelse -

yngstesønnen havde set nogen udsendelser med ulve - og hvordan de opdragede deres hvalpe - så det skulle prøves - fordi det vi havde gjort med vores andre hunde - hjalp ikke på misty - så han begyndte st knurre ad hende - hvis hun gjorde noget hun ikke måtte - bide hende lidt i øret - hvis hun blev for fræk - alt var kærligt - og det hjalp -

den dag vi skulle aflive Rynke hunden - lå Misty med en pind - imellem yngstesønnens ben - det forgik i haven - da Rynke hunden ikke trak vejret mere - fik Misty lov til at gå hen til hende - hun snusede til hende - vendte om - og tog sin pind - og lagde den ved Rynke hunden - fra da af - var hendes adfærd ændret - og blev lige så dejlg en hund - som de andre hunde havde været i vores familie -

Misty elskede at svømme og bade sammen med os - og vidste hun ikke skulle hoppe op ad os - i vandet med kløerne - så hun bøjede forpotterne ned - så hun ikke kunne kradse os -

hun kunne lide at sejle med os - når vi sejlede til Bøgeskoven - så vankede der også en god gå tur i skoven - når hun kom forbi en brombær busk - måtte vi gøre pause - så hun lige kunne sutte nogen brombær af - det var guf -

alle vores hunde har altid været med - når vi skulle på fiskeferie i Sverige - det gjaldt selvfølgelig også Misty - engang kastede ældstesønnen - en pind til hende - der var kraft bag kastet - den skulle flyve langt - det gjorde den også - den fløj lige ind igennem vinduet til stuen - det var nogle fine gamle ruder der var vinduerne - ikke sådan nogen fra et byggemarked - ejeren af huset havde en gård lidt fra huset - vi boede i - så der var kun at besøge ham - og gå til bekendelse - ejeren spurgte ældstesønnen - om hunden da stod inde i stuen - 

Misty nød at komme med yngstesønnen på forlænget weekend - bare der ikke var glatte gulve - men en god seng og sofa og sove i  - med alle fire stænger lige i vejret - det måtte nemlig ikke herhjemme - 

Misty voksede op uden børn - så det var nyt for hende da vi fik vores første barnebarn - hun skulle lige vænne sig til ikke at være den eneste der fik opmærksomhed mere - men det blev hurtigt lidt hyggeligt - fordi det kunne jo godt blive til en ekstra gåtur - godt nok ved siden af barnevogn - men pyt det vænnede hun sig hurtigt til - når der blev grædt - blev hun lidt utryg - og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv - men så pev og hylede hun lidt med - hun har altid været meget snaksaglig - 

hun syntes også det var dejligt at ligge ved siden af højstolen - der faldt altid masser af krummer og andet godt ned på gulvet - på et tidspunkt gik der også sport i - at give hende hapsere i stedet for at spise dem selv - til vores andre hunde havde vi en hundekikse skuffe - men til Misty har vi en hundekikse krukke - det var også et hit for både Misty og børnebørn - de havde lært af yngstesønnen - at man kunne gemme hundekiksen i den ene hånd og så række begge hænder frem - så skulle hun selv vælge - hvilken hånd den var i - 

Misty har altid elsket at lege - og blive udfordret - når der blev gemt ting i haven og hun skulle søge efter det - så kom hun galopperende stolt tilbage - eller når vi spillede bold eller kastede pind på stranden - og vi ikke syntes den ikke var tæt nok på - så sagde vi tættere på Misty og så tog hun det i munden og prøvede igen - indtil den lå - hvor vi kunne nå den - 

Misty kunne ikke fordrage torden og lyn - eller fyrværkeri - hun prøvede virkelig at gemme sig eller grave sig ned igennem gulvet - men til gengæld elskede hun - når yngste sønnen skød til måls efter dåser - og hun var så god til at sætte sig bagved ham - hun var totalt koncentreret - og holdt øje med både ham og fingeren på aftrækkeren - med tungen ud af munden - og ørene så spidsede til - som de overhovedet kunne blive - indtil der blev sagt fri - så skulle der søges og snuses - jagt instinket lå så dybt hende - og når hun så ikke fandt noget - kom hun hen og satte sig igen - og var bare så klar til at søge igen -